Postmasterløbet

 
Se resultaterne af Postmasterløbet 2016 her:
 
 
 
 
 
 
 
 VIL DU PRØVE KRÆFTER MED RUTEN TIL DM I LANDEVEJSCYKLING KORT FØR HERRE ELITE? 

Det har du muligheden for, hvis du deltager i Postmasterløbet søndag d. 26. juni med start kl. 08:00 på Slotstorvet i Vordingborg.

Løbet er et motionsløb med samlet start. Der køres 4 omgange i alt - de 2 første med moderat fart= ca. 25 km/t bag master, hvorefter løbet gives frit de sidste to omgange. 

Der vil være tidtagning med chip, og resultatlisten offentliggøres efterfølgende på sportstiming.dk. Nr. 1, 2 og 3 vil blive hædret med blomster på sejrspodiet. 

Der vil være posteret politihjemmeværn ved alle vejkryds, og feltet ledsages af racemarshalls. Da løbet foregår på offentlig vej skal færdselsloven overholdes, og man skal køre i højre side af vejen og højre om i rundkørslerne. 

Brug af hjelm er obligatorisk, og brug af enkeltstartsstyr og lignende ikke er tilladt.

Man skal være påbegyndt sidste omgang senest 20 minutter efter de forreste er gået ud på sidste omgang (ca.kl. 10:20)
 

Ved tilmelding og start bekræfter man at der køres for egen regning, risiko og ansvar

Der er max 300 startende.

Tilmelding på http://www.sportstiming.dk/ - tilmelding er åben fra mandag d. 21. marts 2016.
 
Pris kr. 150,00 frem til d. 19. juni hvor forhåndstilmeldingen lukker. Eventuelt overskydende pladser sælges på løbsdagen til kr. 250,00  i løbssekretariatet på Hotel Kong Valdemar.
 
Efter frist for forhåndstilmelding udsendes mail til alle deltagere. Udskriv denne og medbring den, når du henter rygnummer og chip i løbssekretariatet på Hotel Kong Valdemar, Algade 101, 4760 Vordingborg. Der er åbent for chip/rygnummerudlevering indtil 15 minutter før start. 
 

Sekretariat åbningstider:

Onsdag den 22. juni kl. 17:00-20:00

Torsdag d. 23. juni kl. 11:00-21:00

Fredag den 24. Juni kl. 17:00-19:00

Lørdag den 25. Juni kl 07:00-19:00

Søndag den 26. Juni kl 06:30-19:00

Der må ikke parkeres på ruten og der henvises til de parkeringsområder der er beskrevet på hjemmesiden.

Bad og omklædning på Gåsetårnsskolen (Marienberg Skole) , Parkvænget 12 (sidevej til Færgegaardsvej).  Åben fra kl. 06:30.

Spørgsmål om løbet kan stilles på vordingborg2016@gmail.com